Idræt

Vores sportskiropraktorer og fysioterapeuter tilbyder screening af alle idrætsudøvere uanset niveau, motionist såvel som eliteudøvere. En screening består af en grundig analyse af hele kroppens samlede funktion under bevægelse. Herved afdækkes områder med nedsat eller suboptimal koordination og stabilitet. Screeningen kan således afsløre potentielle kommende skader samt give muligheder for præstationsfremmende behandling.

Er skaden opstået, er det vigtigt med en hurtig undersøgelse, så relevant behandling kan igangsættes. Ultralydsscanning er en vigtig del af en grundig udredning af langt de fleste idrætsrelaterede skader, akutte såvel som kroniske. Herved minimerer du perioden med dårlig funktion efter en skade, og du vil hurtigere vende tilbage til dit vanlige niveau. Book en tid til undersøgelse

Anbefalinger:

”I efteråret 2010 fik jeg kraftige rygsmerter i optakten til Denmark Open i Odense. Smerterne forhindrede mig i at yde mit optimale på banen, da al bevægelse og vanlig funktion var markant nedsat. I samarbejde med behandlerne i Team Danmark fik jeg en henvisning til en kiropraktor i Odense med speciale i håndtering af elitespillere, Henrik Gammelgaard Petersen. Hos Henrik fik jeg en oplevelse af stor indsigt og forståelse i kroppens funktioner under bevægelse, kamp såvel som træning. Screeningen hos kiropraktoren afslørede sammenhænge i mit bevægemønster, jeg aldrig selv havde opdaget, og som ingen øvrige behandlere forinden havde gennemskuet. Takket være Henrik fik vi hurtigt kontrol med ryggen, og de øvrige problemer, der relaterede hertil. Jeg har efterfølgende løbende gjort brug af Henriks ekspertise, og kan varmt anbefale Henrik og Tidens Kiropraktor til alle sportsfolk, uanset niveau” Peter Gade, Badminton.

”Jeg har for år tilbage haft en diskusprolaps i min lænderyg. Den var meget generende og forhindrede mig i at spille i lange perioder. I foråret 2012 begyndte symptomerne igen med samme karakter og styrke. Jeg havde smerter i lænderyg og ned i højre balle og lår, som forhindrede mig i at spille med vanlig intensitet og stil. Jeg er vant til at udføre hurtige finter, hvor ryggens funktion er altafgørende, og jeg var nervøs for, om jeg kunne spille sæsonen færdig. Vores fysioterapeut i HC Odense sendte mig med det samme til vores kiropraktor Henrik Gammelgaard Petersen. Efter grundig undersøgelse konkluderede Henrik, at der højst sandsynlig var tale om forstadie til endnu en diskusprolaps, men med rigtig behandling og specifikke øvelser kunne ryggen sagtens reddes. Henriks forudanelser viste sig da også at være rigtige. Jeg var på intet tidspunkt udelukket fra at spille kamp hverken for HC Odense eller Holland takket være en hurtig indsats med korrekt udredning, behandling og selvfølgelig øvelser derhjemme. Spillerne og jeg selv er altid meget tilfredse med Henriks vurderinger og behandling, og vi kan varmt anbefale andre at komme i Henriks klinik.” Pearl Van Der Wissel, Playmaker, Hollandske landshold i Damehåndbold, Odense Håndbold.

”Jeg har i perioder døjet med smerter i højre balle og baglår, hvilket i væsentlig grad har hindret mig i mit spil. Især oplevede jeg smerter i forbindelse med yderstillinger, hvor muskulaturen i baglåret blev udsat for maksimal belastning. Efter lidt snak med vores fysioterapeut besluttede vi at lade vores kiropraktor, Henrik Gammelgaard Petersen, vurdere smerterne. Efter en grundig undersøgelse, der inkluderede et røntgenbillede af mit bækken og lænderyg, kunne Henrik konstatere, at jeg med stor sandsynlighed døjede med inflammation i og omkring hæftet for hasemusklerne, et begyndende mildt tegn på overtræning. Undersøgelserne viste, at det øgede stress i hasemusklerne var forårsaget af et vrid i mit bækken. Og ganske rigtigt! Efter en kort periode med behandlinger hos Henrik, var der tydelig lindring af mine symptomer i balle og baglår. På grund af Henriks undersøgelse og behandling fik jeg hurtigt den nødvendige funktion tilbage i mit spil. Kiropraktoren er en uundværlig del af vores sundhedssektor i HC Odense. Jeg kan varmt anbefale Idrætsklinikken ved Tidens Kiropraktor. De kan absolut håndtere og behandle andet end rygsmerter.” Cecilie Greve, målvogter, det danske A-landshold.

Undersøgelse knae