• nivo slider image nivo slider image nivo slider image

Diskusprolaps

Diskusprolaps er en skade i én eller flere af rygsøjlens bruskskiver (diskus). Den bløde kerne i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolapering (udsivning) af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det. Det typiske forløb strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i starten værst i lænden. Efterhånden som disse klinger af dominerer bensmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og kan forstyrre nattesøvnen. Udover smerte kan man også have ændret muskelkraft og følesans i benet.

Prolapspakken mod diskusprolaps

I overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening fra 2014 blev “Prolapspakken” indført som et godt og sikkert tilbud, der kan hjælpe de 80-90% af patienter med en diskusprolaps i lænden, der ikke har brug for operative/kirurgiske indgreb. For patienterne med diskusprolaps i lænden ved man, at det gælder om at komme igennem de første måneder med stærke smerter, hvorefter op mod 80% vil opleve, at smerterne aftager af sig selv.

Se dine muligheder for behandling af diskusprolaps som prolapspatient

 

Studier har tilmed vist, at efter to år er resultaterne for en smerteplaget diskusprolapspatient, der har fået henholdsvis behandling uden kniv og operation ens. Og efter otte år klarer patienten, der har fået aktiv behandling uden kniv sig faktisk bedst!! Der er altså god ræson i at fokusere på at udbrede tilbud som prolapspakken, der både indeholder smertelindrende behandlinger, træning og rådgivning. Det siger flere speciallæger, blandt andre overlæge Per Pallesen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus: “Jeg synes, kiropraktorernes prolapspakke er et fint tilbud, og jeg så den faktisk gerne som en del af det regionale forløbsprogram.” At få en gratis operation er af mange årsager ikke anbefalet som førstevalg når behandling igangsættes!

Vi kan heldigvis konstatere, at prolapspakken i Region Syddanmark fra 2014 er en del af forløbsprogrammet og tilbydes altid som en del af løsningen for prolapspatienter her ved Tidens Kiropraktor!

Behandlingen er smertestillende medicin kombineret med kiropraktisk behandling og mobilisering. Især kiropraktik og Mckenzie øvelser (se Fysioterapi) kan være gavnlige. Kun en lille procentdel er operationskrævende!

KONTAKT OS

Sender

SPØRGESKEMA

Udfyld spørgeskemaet herunder inden første konsultation.


online booking