• nivo slider image nivo slider image nivo slider image

Træning

Videnskabelige undersøgelser har vist at træning af kroppens muskler og led har en forebyggende og lindrende effekt på visse lidelser i bevægeapparatet.

Funktionel træning indgår næsten altid i et kiropraktisk behandlingsforløb. Enten sideløbende med behandlingen i Odense eller som afslutning på forløbet. Motivation samt professionel vejledning er de vigtigste faktorer for at nå sit mål med træningen.

Mekanisk Diagnostisk Terapi (McKenzie øvelser)

Denne type af øvelser anvendes ved diskusprolaps eller ved diskusrelaterede lidelser, og genoptræning bør kun foretages under vejledning af din kiropraktor eller fysioterapeut. Øvelserne (typisk bagoverbøjning af ryggen) gentages mange gange i løbet af dagen. Herved mobiliseres den “dårlige” bruskskive i en retning, der letter trykket på nerveroden og fremmer den naturlige helingsproces i bruskskiven.

Stabiliserende træning

Træningen er indiceret ved følgende symptomer:

  • Tilbagevende rygsmerter.
  • Ømhed og træthed over lænden.
  • Smerter over lænden ved selv “almindelige” bevægelser.
  • Fornemmelse af at det er svært at holde hovedet.
  • Fornemmelse af manglende kontrol i lænd eller nakke.

Efter et forløb med rygsmerter kan man miste den naturlige refleks, der sørger for at kroppens “korsetmuskler” reagerer på bevægelse, i andre afsnit af hjemmesiden omtalt som nedsat stabilitet og instabilitet. Refleksen i de dybe ryg- og mavemuskler sørger for en optimal fordeling af belastning under bevægelse eller ved belastende statiske stillinger. Princippet i funktionel træning er derfor at genskabe stabiliteten ved at aktivere den dybtliggende muskulatur i stedet for den ydre dynamiske muskulatur, som primært trænes i maskiner. Typisk er refleksen genetableret efter en intensiv genoptræning på 2-4 måneder, hvorefter eksempelvis styrketræning kan igangsættes. Træningsinstruktion og supervision er nødvendig, idet kvalitet frem for kvantitet er altafgørende.

Dynamisk træning

Dynamisk træning dækker over styrketræning samt kredsløbstræning. Styrketræningen er vigtig i forhold til at øge din muskelkraft. Jo stærkere dine muskler er, desto mere modstandsdygtig er kroppen over for ydre belastninger. Fordelen ved styrketræning er, at man kan arbejde specifikt med de enkelte muskelgrupper. Eksempelvis hører svømning og løb til under kredsløbstræning som bl.a. har til formål at forbedre din kondition og udholdenhed.

Udstrækning

Formålet med udstrækningsøvelser er at øge den generelle bevægelighed i leddene, samt at opnå en smertestillende og afslappende effekt på muskelvævet. Øvelserne skal udføres så man mærker et godt stræk men ikke smerte. Strækket bør holdes i ca. 30 sek. og kan med fordel gentages flere gange om dagen.

KONTAKT OS

Sender

SPØRGESKEMA

Udfyld spørgeskemaet herunder inden første konsultation.


online booking