Voksne

Forundersøgelse

Hos Tidens Kiropraktor indledes behandlingen med en forundersøgelse. Patienten fortæller sin sygehistorie, hvorefter behandleren laver en grundig objektiv undersøgelse evt. suppleret med en røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning. Derefter stilles en diagnose og behandlingsplanen lægges sammen med patienten. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kiropraktoren henvise til Rygcenter Syddanmark eller direkte til MR-scanning. Relevant information vidersendes altid til egen læge ved samtykke fra patienten.

Ledbehandling

Kiropraktorernes primære fokusområde er behandling af “stive led”, dvs. led som har nedsat bevægelighed. Dette kan f.eks. opstå i rygsøjlen eller et skulder- eller hofteled. Når der er nedsat bevægelighed i et led, kan det påvirke spændingen i muskulaturen omkring leddet samt påvirke nervesystemet. Derved opstår der smerter lokalt i området eller overført smerte i andre regioner f.eks fod, bryst eller arm.

Hvorfor siger det ”knæk”?

Lyden, der opstår under ledbehandling, stammer fra trykudligning i ledvæske og -kapsel omkring leddet. Lyden skyldes derfor ikke, som mange tror, at knoglen bliver ”skubbet på plads”, men noget så udramatisk som luftbobler. Behandlingen er yderst effektiv og ikke forbundet med smerte.

Muskulær behandling

Vi arbejder med hele kroppens bevægemønster og ikke kun med det smertegivende område. Derfor vil vi ofte teste muskulaturen i forhold til styrke samt spændingsniveau. Overaktive muskler kan behandles med lette tryk i muskulaturen eller akupunktur og svage muskler skal ofte stimuleres vha. øvelser.

Øvelsesinstruktion

Videnskabelige undersøgelser har vist at træning af kroppens muskler og led har en forebyggende og lindrende effekt på rygsmerter. Via rygtræning har du selv mulighed for at påvirke indflydelsen af dine smerterne ift. din livskvalitet fremover.

Tidens Kiropraktor tilbyder et 8 timers kursus over 8 uger i stabiliserende øvelser for ryg og nakke.  Øvelser styrker kropsstammen,  så du lærer at sprede belastningen i ryggen hensigtsmæssigt. Målet er at du fremover igen kan udføre fysisk og koordineringsmæssige krævende bevægelser med færre smerter.

Alle øvelser i forløbet gennemgås af kiropraktor eller fysioterapeut med individuel kontrol. Der er max. 6 deltagere tilmeldt pr. hold, så alle deltager får et maksimalt udbytte af undervisningen.

Resultatet af din indsats vil typisk kunne mærkes efter 4-6 ugers vedholdende stabiliserende træning.

KONTAKT OS

Sender

SPØRGESKEMA

Udfyld spørgeskemaet herunder inden første konsultation.


online booking