TUMLASTIK

Stimuler dit barn med tumlastik for krybe/kravlebabyer

27946228_10156377422053641_1713376844_o

Er dit barn begyndt at udforske verden på egen hånd? Er du på udkig efter nye ideer til motoriske lege og aktiviteter og søger du større kendskab til barnets motoriske udvikling? Holder du af samtidig at være sammen med andre forældre og babyer?

Så er vores tumlastik hold helt sikkert noget for dig og dit barn!

Tumlastik – udføres på mindre hold, hvor forældrene er aktive sammen med deres børn, og hvor fysioterapeuten giver idéer til stimulation af barnet gennem leg.

Der er ingen aldersgrænse på holdet, som henvender sig til alle babyer, der kan krybe, kravle eller gå. Tumlastik er baseret på et ergoterapeutisk koncept, som fokuserer på stimulation og gymnastik for mindre børn, hvor børn, forældre og bevægelsesglæde er i fokus.

Der er plads til latter og gøgl på vores tumlastik hold

Aktiviteterne er mange, når vi sammen skal udforske dit barns motorik. Ikke nok med at vi sammen laver bevægelser, der hjælper med at styrke motorikken hos dit barn, så giver vi jer også inspiration til lege, rim og remser, der er sjove for alle. Det skal være sjovt at være til tumlastik.

På vores tumlastik hold i Odense – vil vi sammen:

  • Tumle og være vilde
  • Synge, danse og grine
  • Lære rim og remser
  • Udfordre motorikken på kravlebaner og redskaber
  • Bevæge os til glad musik
  • Udfordre sanserne på mange forskellige måder
  • Indgå i en dialog om, hvordan man understøtter den motoriske udvikling samtidig med, at man respekterer, at alle børn er forskellige og udvikler sig i hver sit tempo

Underviser: fysioterapeut Katrine Boel Gjerum

Tumlastik for krybe/kravlebabyer: næste hold starter torsdag d. 15. august kl. 10.30-11.20. Tilmelding på 28106005

Sted: Hunderupvej 120, 1.sal

Pris for kurset: 579,66 kr. for 6 gange. Der ydes IKKE kompensation ved udeblivelse. (I nogle tilfælde ydes der tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” på i alt kr. 210,- såfremt kiropraktor eller fysioterapeut anser det som en nødvendig del af et behandlingsforløb).

Hold oprettes ved minimum 5 deltagere, dette gælder også fx mødregrupper, der ønsker eget hold. Vi gør opmærksom på at tilmelding er bindende, ved afbud til hele forløbet skal dette ske 14 dage før opstart. Ved udeblivelse eller for sent afbud til samlet forløb, sendes der et gebyr på 354,22kr.