Spædbarn

Spædbarn

Det er vigtigt at både forældre, læger og sundhedsplejerske er opmærksomme på de symptomer, der kan være relateret til irritationstilstande i barnets bevægeapparat.

Hos Tidens Kiropraktor er vi 4 kiropraktorer der gennem de sidste 10-20 år har arbejdet dedikeret med at hjælpe de mindste.

Typiske symptomer for spædbørn med dysfunktion af kroppens muskler og led:

  • Græder meget/ periodevis utrøstelig
  • Forstyrret søvn
  • Spiseproblemer
  • Asymmetri i barnets bevægemønster
  • Favoritside af hovedet til højre, venstre eller bagover
  • Motorisk urolig
  • C-formet skævhed gennem kroppen
  • Kan ikke lide at ligge på maven
  • Skævhed af kraniet
  • Forsinket motorisk udvikling

Hvorfor opstår disse irritationstilstande?

Irritation af bevægeapparatet kan opstå før barnet bliver født grundet dårlig pladsforhold i livmoderen, under selve fødslen eller ved småtraumer (små ryk eller stød) efter fødslen. I følgende situation opstår der ofte et øget stress på rygsøjlen:
  • Fødsel med sugekop eller tang
  • Fødsel med manuelt træk, f.eks. grundet fastsiddende skuldre
  • Fødsel ved  akut kejsersnit
  • Fødsel med ansigtet først
  •  “Stjernekigger”
  • Sædefødsel
  • Tvilling
  • Stor fødselsvægt
  • Traumer

Ved første konsultation vil der være en snak om henvendelsesårsag samt nogle uddybende spørgsmål til barnets trivsel. Derefter undersøger vi barnets krop, nervesystem og motoriske niveau. Det er en god ide at forsøge at planlægge første konsultation således, at barnet er veludhvilet og mæt.

Led- og muskelbehandling

Manuel behandling af spædbørn er skånsom og uden bivirkninger og adskiller sig fra de teknikker, der bruges på voksne patienter. Med udgangspunkt i nærvær og tålmodighed bliver behandlingen ofte udført gennem leg med barnet. Nogle gange kan barnet godt begynde at græde under undersøgelse eller behandling. Dette skyldes ofte, at barnet enten er sulten eller træt og derfor har en nedsat tærskel for berøring og ikke ønsker at “lege med”.

Øvelser

Langt de fleste behandlingsforløb hos os er kombineret med øvelsesterapi. Øvelserne afhænger af barnets symptomer, alder og motoriske niveau. Ofte vil det dreje sig om lette øvelser, som forældrene bliver bedt om at udføre sammen med barnet flere gange dagligt i en periode.