Lændesmerter

Diskogene smerter

Smerter i lænderyg stammer ofte fra bruskskiverne (diskus), der adskiller de individuelle knogler i rygsøjlen, og er den største vægtbærende enhed i lænderyggen. Som med al andet væv i kroppen forandres diskus med alderen, lige som vi får ændret hårfarve og ændret struktur i huden. Én af ændringerne er mængden af vand i diskus, der sænkes med alderen hos alle mennesker i et komplet individuelt mønster. Nogen er genetisk disponeret for hurtigere forandringer end andre. Når vandindholdet falder, øges risikoen for små læsioner (flænger) i forbindelse med akutte overbelastninger eller debuterer snigende over længere tid, hvis der er mangel på stabilitet (se symptomer).

Lændehold, Lumbago

Hold i ryggen har mange navne, men mekanismen bag er den samme, nemlig en akut irritation i de små led i lænderygsøjlen, i et bækkenled og/eller en revne i en af ryggens bruskskiver. Dette medfører dårlig bevægelse og smerter i ryggen. Ofte er irritationen efterfulgt af spændinger i muskulaturen (en slags beskyttelsesmekanisme), hvorfor der nemt opstår en ond cirkel med smerter både fra muskler og led. Smerterne kan være konstante eller jagende og er lokaliseret over lænden evt. med udstråling til balle eller ben. Ofte lindrer let bevægelse, mens det at sidde længe eller stillingsskift øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen, men bedres i løbet af dagen. Kiropraktisk behandling og træning har god effekt (se også Fysioterapi).

Iskiassmerter

Iskias er en populær betegnelse for bensmerter og betyder ikke nødvendigvis tryk på iskiasnerven. Ca. 80 % af de smerter der optræder i benet er henført smerte fra enten ryg, bækkenled eller hofter. I sjældne tilfælde er der tale om tryk på nerven, se diskusprolaps

Piriformissyndrom

Piriformis er navnet på den pæreformede muskel i ballen, hvorunder iskiasnerven løber. I 20 % af befolkningen løber nerven igennem musklen, hvorfor der nemt kan opstå tryk på nerven, hvis musklen er stram eller irriteret. Symptomerne er smerter i ballen trækkende ned på bagsiden af hele benet, som ofte forværres ved at sidde længe. Kiropraktik og akupunktur kombineret med fysioterapeutiske øvelser har god effekt.

Lumbal spinalstenose

Når slidgigt i rygsøjlen bliver så omfattende at rygmarvskanalen forsnævres, har man diagnosen spinalstenose. I Tidens Kiropraktor er det primært kiropraktor Anne Merete Hoffmeyer, der varetager dette behandlings- og træningsforløb med tilpasset afsæt i den enkelte borgers resurser.

De kendte symptomer er smerter, brændende/svidende eller prikkende/stikkende fornemmelser, følelsesløshed og svækkelse i ben, balder og lænderyg. Typisk opstår generne i stående stilling og især ved gang! med tydelig forkortet gangdistance. Denne komplikation giver anledning til passivitet og dermed forhøjet heldbredsrisici særligt for den ældre borger.  Det anbefales at afprøve kiropraktisk og/eller fysioterapeutisk behandlingsindsats og træning før operation kan overvejes. Er der behov for operation anbefales denne kombineret med fortsat samme behandling og træning for på sigt at forbedre mulighed for tilfredsstillende resultat af operation.

Træning med spinalstenose

Målet med træning er at fremme evnen til at stå og gå samt at tackle tilstanden og få større kontrol over sin dagligdag. Træningen kombinerer manuel behandling, særlige tilrettelagte øvelser, instruktion i kropsholdning og selvstyringsstrategier. Træningen udvikles gradvist over en periode på ca. 6 uger og undervises via individuelle konsultationer med henblik på progression i egen træning derhjemme.