Hoftesmerter
behandling og undersøgelse hos Tidens Kiropraktor i Odense
Artrose (slidgigt)
Der findes mange årsager til smerter i hofteled. Med alderen er den største årsag artrose (tidligere kaldet “slidforandringer” eller “slidgigt”), men kan også findes hos yngre personer. Nye studier (2012) udført af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital viser stor positiv effekt på smerter og bevægelighed i forbindelse med kiropraktisk behandling og stabiliserende hoftetræning hos patienter med hofteartrose (artikel). Hoftesmerter er ofte relateret til smerter i lysken, dybt i balle eller smerter i knæ, og kan opstå spontant i forbindelse med sport eller ved ensformig gentagne bevægelser i almindelige daglige gøremål. Ultralydsscanning er bedste supplerende undersøgelse til den grundige klinisk undersøgelse
GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark)
Har du artrose i hofter eller knæ? (også kendt under udtrykket slidgigt). Der er hos ledende forskere fundet betydelig bevis for effekten af træning, og hos Tidens Kiropraktor har du mulighed for at starte op i evidens-baseret træningsforløb ved klinikkens fysioterapeut, hvor du får information, undersøgelse og træningsplan i én samlet pakke.
GLA:D-pakken er et samlet forløb, der følger nationale retningslinjer i behandling af artrose i hofter og/eller knæled, og varetages af vores fysioterapeut Fredrik Thinggaard
Kontakt klinikken for tilmelding på 28 10 60 05 og start dine første skridt mod et bedre liv med artrose.
Irriteret slimsæk (bursitis trochanterica eller iliopectinea)
Omkring hoften har vi nogle små slimsække, som nedsætter friktionen af senerne i området. Irritationen kan opstå efter et traume mod hoften, sekundært til slidgigt i hoften, eller som fejlbelastningsskade hos især løbere etc. Symptomerne er en dyb skarp smerte på ydersiden af hoften trækkende ned mod knæet (bursitis trovhanterica) eller nær hofteleddet dybt i lysken (bursitis iliopectinea). Ofte forværres de om natten samt ved at ligge på siden. Kiropraktisk behandling har god effekt. Ultralydsscanning er 1. valg som supplerende undersøgelse, der tydeligt kan be- eller afkræfte mistanken. Der findes mange andre slimsække i kroppens øvrige led, der alle reagere på uhensigtsmæssig belastning, og langt de fleste kan erkendes med ultralydsskanning.
Børn
Børn og spædbørn kan også have hoftesmerter eller nedsat funktion i hofter, og vi anbefaler altid at få undersøgt dette ved kiropraktor og altid i samarbejde med egen praktiserende læge, så eventuelle problemer kan opdages og behandles tidligt.
Ofte stillede spørgsmål om hoftesmerter (FAQ)
1. Hvad er de mest almindelige årsager til hoftesmerter?
De hyppigste årsager er artrose (slidgigt), bursitis (irriteret slimsæk), muskelspændinger eller fejlbelastning i hofte- og bækkenområdet.
2. Hvordan undersøger en kiropraktor hoftesmerter?
Undersøgelsen omfatter bevægeanalyse, muskeltest, palpation og ofte ultralydsscanning for at visualisere sener, slimsække og ledkapsel
3. Kan kiropraktisk behandling hjælpe mod hoftesmerter?
Ja, forskning viser, at kiropraktisk behandling kombineret med træning kan reducere smerter og øge bevægelighed ved artrose og andre hoftelidelser.
4. Hvornår bør man få ultralydsscanning af hoften?
Når smerterne har stået på i mere end et par uger, eller hvis der er mistanke om skade på sener, slimsække eller bruskområder.
5. Hvad er forskellen på slidgigt og artrose?
Der er ingen forskel – artrose er det medicinske navn for slidgigt og beskriver nedbrydning af brusk i leddet samt overbeskyttende adfærd i muskler og i nervevævet.
6. Hvad er GLA:D-forløb, og hvordan hjælper det ved hoftesmerter?
GLA:D er et nationalt træningsprogram for personer med artrose i hofte og knæ, der dokumenteret reducerer smerter og forbedrer funktion.
7. Hvor lang tid tager et GLA:D-forløb?
GLA:D-forløb ved Tidens Kiropraktor tager typisk 8 uger med træning 2 gange om ugen forudgået af en funktions-screening samt status efter endt træningsforløb.
8. Er operation nødvendigt ved artrose i hoften?
Ikke altid. Mange klarer sig godt med konservativ behandling som fysioterapeutisk træning, vægttab, ofte i kombination med kiropraktisk manuel behandling og vejledning i optimeret egen-håndtering.
9. Hvorfor gør det ondt i hoften om natten?
Det skyldes ofte irritation af slimsække (bursitis) eller tryk på betændte strukturer, når man ligger på siden.
10. Kan hoftesmerter give smerter i knæet eller lysken?
Ja, smerter fra hofteleddet kan stråle til lysken, låret eller knæet – et typisk tegn på artrose eller fejlstilling i hofteleddet.
11. Hvordan forebygges hoftesmerter?
Ved regelmæssig styrketræning, god kropsholdning, korrekt løbeteknik og undgåelse af ensformige bevægelser. Hos Tidens Kiropraktor står vores fysioterapeut klar til at hjælpe dig med individualiseret og målrettet tilgang.
12. Behandler Tidens Kiropraktor hoftesmerter hos børn ?
Ja, børn og spædbørn kan også have hofteproblemer, og vi undersøger dem altid i samarbejde med egen læge. Tidens Kiropraktor har specialiserede kiropraktorer til udredning af babyer og børn.
Book tid til undersøgelse og behandling
Hos Tiden Kiropraktor tilbyder vi professionel undersøgelse, ultralydsscanning og målrettet kiropraktisk behandling af hoftesmerter.
Book tid online, eller kontakt os på telefon 28 10 60 05 for en vurdering af din udfordring.