Nakkesmerter
Smerter/stivhed i nakken skyldes ofte irritationstilstande i nakkens muskler, led eller bruskskive. Dette kan bl.a. opstå ved traume, en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse eller ved længerevarende overbelastning.
Muskelspændinger (myoser)
Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller henført smerte til andre steder på kroppen afhængigt af myosens placering. Myoser opstår ved længerevarende fejlbelastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkehold. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Nakkehold
Nakkehold skyldes en irritation i de små nakkeled og/eller en revne i bruskskiven. Dette medfører dårlig bevægelse i leddet. Foruden nedsat bevægelse og smerter fra leddet begynder muskulaturen omkring leddet ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Hold i nakken er efter lændehold det hyppigst forekommende symptom fra rygsøjlen. Symptomerne kan blandt andet skyldes en længerevarende fejlbelastning af nakken eller en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse af nakken. Kiropraktik er særdeles effektiv.
Holdningsrelaterede smerter
En dårlig holdning skyldes ofte muskulær ubalance omkring nakke-skulderregionen. Typisk vil patienten stå med fremskudt hovedstilling samt med en tendens til at synke sammen i den midterste del af ryggen, hvorved skuldrene glider frem. Syndromet opstår over lang tid og kan f.eks. skyldes dårlig arbejdsstilling. Symptomerne kommer langsomt snigende og de hyppigst forekommende er hovedpine, nakke/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende/sovende fornemmelse i armen. Kiropraktisk behandling efterfulgt af holdningskorrigerende øvelser har god effekt (se evt. under fysioterapi og træning).
Diskusprolaps
Dette er en skade i én eller flere af kroppens bruskskiver (diskus). Den bløde kerne der ligger i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolapering eller udsivning af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det. Det typiske forløb, for de patienter der får smerter, strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i den første periode værst i nakken, efterhånden som nakkesmerterne klinger af dominerer armsmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og vil tit forstyrre nattesøvnen. Enkelte stillinger som f.eks. at have armen tæt på kroppen, løftet over hovedet eller sove i siddende stilling kan lindre symptomerne. Udover smerte kan man i nogle tilfælde også føle sig svag i armen samt have en ændret følesans i huden. Diskusprolaps er forholdsvis sjældent hos ældre, hvis symptomerne minder om prolaps, skyldes det ofte slidgigt i rygsøjlen. Behandlingen af diskusprolaps er i følge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen 2016 smertestillende medicin kombineret med kiropraktik. Især McKenzie øvelser kan være gavnlige. Kun en lille procentdel af patienterne har gavn af operation, og operation eller MR-scanning bør ikke tilbydes som standardpraksis.
Piskesmæld
Piskesmæld er ikke en diagnose, men betegner den bevægelse som nakken og hovedet udsættes for, idet hovedet slynges tilbage og dernæst fremover. Dette kan f.eks. opstå ved et biluheld eller andre ulykker. Symptomerne kan være lette og forbigående, men der er nogle som pådrager sig mere alvorlige og langvarige skader. Ofte sidder forstuvningen i nakkens led og ledbånd, samt muskulaturen omkring hals og nakke. Symptomerne kan variere meget fra individ til individ. Hyppigt forekommende symptomer er nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomudviklingen sker langsomt med kulmination 3-12 dage efter ulykken. I langt de fleste tilfælde vil kiropraktisk behandling eller fysioterapi, efterfulgt af et genoptræningsforløb, have god effekt. I enkelte tilfælde hvor der evt. er brud på rygsøjlen eller opstået svært tryk på nerverne, bør patienten visiteres til ortopæd- eller neurokirurg.
